Page 9 - Jul i Tommerup

AF SOGNEPRÆST SVEND FAARVANG
Kunne man overhovedet

holde jul i 1864?

Af Svend Faarvang
sultatet af det, der er blevet kaldt ”dansk stemning og det nationale tungsind, der
selvovervurdering” og ”overmodig natio- hvilede over Danmark i disse år - bærer
2014 nærmer sig sin afslutning. Året, hvor nalisme” til at sætte sig dybe spor.
salmen i høj grad præg af.
vi både har markeret 150-året for slaget

ved Dybbøl og tabet af Sønderjylland i Og derfor kan man vel med en vis rimelig- Men det er først og fremmest en salme, der
1864 og 100-året for udbruddet af første hed stille spørgsmålet: Kunne man så over- insisterer på, at julebudskabet altid er aktu-
verdenskrig i 1914. Rigtig mange har her i hovedet holde jul i 1864? Var der ikke sket elt, - både når det bliver hørt af mennesker
efteråret hver søndag aften fulgt med i Ole så meget forfærdeligt, at det måtte være en i glæde og i sorg. For julebudet indvarsler
Bornedals tv-serie ”1864”, og selv om me- umulighed at holde ”glædens fest”?
fred på trods af både indre og ydre ufred.

ningerne om serien har været meget delte, Og derfor er julens budskab også til dem,
er der ingen tvivl om, at den har været med Grundtvig, H.C. Andersen og Ingemann der græde. Ja, det er vældet til evig glæde.
til at øge interessen for et stykke næsten havde i årtierne inden skrevet mange af de
glemt Danmarkshistorie.
dejlige julesalmer, vi stadig synger. Bl.a. Mørket og dødens skygge levede de i den-

”Et barn er født”, ”Barn Jesus i en krybbe gang, der skulle holdes jul i 1864. Og mør-
Den interesse blev for alvor vakt med lå”, ”Dejlig er jorden” og ”Julen har bragt ket og dødens skygge er her endnu. Men
Tom Buk-Swientys fremragende bøger velsignet bud”. Men var det – nogle få må- det er ”Guds varme ånde”, som Hostrup
om ”Slagtebænk Dybbøl” og ”Dommedag neder efter den største nationale katastrofe, kalder det, også. Og derfor skal vi – som

Als”, og også her i Tommerup har vi for et Danmark nogensinde har oplevet – muligt han siger det til sidst i salmen - favne trø-
par år siden haft forfatteren på besøg for at høre dette velsignede bud?
stig, hvad Gud har givet, ja, vi skal løfte
at holde et spændende og meget velbesøgt vort hoved og takke for livet.
foredrag på Tommerup Efterskole.
Måske kan en anden af julens salmer hjæl-
pe os med at finde svar på dette spørgsmål. Hostrup taler også om ”hjertets ret til

Dannevirke blev rømmet den 5. og 6. fe- Jeg tænker her på en salme, som blev skre- at kæmpe og vinde”, og han siger, at
bruar 1864, slaget ved Dybbøl fandt sted vet i ”efterkrigstiden” – helt nøjagtig 17 år ”Julebud under storm og torden
den 18. april, og den 29. juni kom så det efter slaget ved Dybbøl – og altså stadig melder og giver fred på jorden,
endelige, forsmædelige nederlag, da de med krigsnederlaget i frisk erindring. Det fred til at stride vor strid med mod,

danske soldater også tabte slaget om Als. er den salme, der begynder med ordene fred til at vente på enden god.”
Og som tv-serien så tydeligt og blodigt vi- ”Julebudet til dem, der bygge her i mørket Og endelig slår han fast, at julens budskab
ser det, så var tabene meget store. Krigen og dødens skygge”.
om Jesu fødsel betyder ”fred for både i går
kostede mellem 2.000 og 3.000 danske og i morgen”.

døde på slagmarken.
Salmen er skrevet af præsten og forfatte-
ren Jens Christian Hostrup, som nok ellers De ord var endnu ikke formuleret i 1864,
Statsminister Monrad, som var en af ho- er mest kendt for komedien ”Genboerne”. men måske er det alligevel på sådanne ord
vedarkitekterne bag Danmarks frie grund- Han havde mistet to små børn, og hans og tanker, at der kan holdes jul - trods alt
lov fra 1849 og også havde været biskop kone var død af tuberkulose, og derfor - blandt mennesker, der føler, at de lever

over Lolland-Falsters stift, tog nederlaget hørte et besøg julenat ved deres grave på i mørket og dødens skygge. Både i 1864
så personligt, at han sammen med sin fa- kirkegården, der var nærmeste nabo til og i 2014.
milie udvandrede til New Zealand, og også præstegården, med til hans ”julefejring”.
i mange andre familier i vort land kom re-
Det – og så måske også den nederlags-
Glædelig jul!

9